Reducer gælden
Kæmper du med meget gæld, og synes du, at den aldrig bliver mindre? Danskere er meget flittige til at låne penge, så hvis du har behov for at reducere din gæld, så er du næppe alene om det. Men findes der egentlig noget, man kan gøre udover at betale de penge tilbage, man har lånt? Vi skal her se nærmere på nogle tips til, hvordan du kan reducere gælden.
Refinansier den dyre gæld
Det første man bør gøre for at reducere gælden, er at refinansiere dyr gæld som kreditkort eller dyre forbrugslån. Dette vil som udgangspunkt ikke fjerne noget af din gæld, men når man refinansierer, så optager man et nyt lån med en lavere rente for så at betale den gamle gæld af. Det gør, at man betaler mindre renter hver måned, og overskudspengene kan man for eksempel bruge til at betale afdrag i stedet. Så vil man blive gældfri langt hurtigere, end hvis man ikke havde refinansieret.
Vent med studielånet
Hvis du har studielån fra den tid, hvor du studerede, så vil det lønne sig at vente med dette og prioritere afbetaling på andre lån. Det skyldes, at der er meget gunstige betingelser knyttet til studielånet, samtidig med at det er en lav rente. Her kan du søge om flere år med betalingsfritagelse, mens du prioriterer afbetaling af andre og dyrere lån.
Prioriter gælden!
Det absolut bedste tips, når det kommer til det at reducere gælden, er at gøre det eneste, som fungerer for at blive gælden kvit – nemlig at tilbagebetale det, man har lånt. Køb ikke dyre ferier sydpå og renover ikke dit hjem, hvis du allerede kæmper med gæld. Så er man nødt til at stikke fingeren i jorden og indse, at gælden må betales af, før morskaben kan begynde.
Udsæt studiegæld
Hvis du har meget i studielån, så findes der en forholdsvis enkel løsning for at blive problemet kvit. Log på borger.dk, hvorefter du kan vælge Din SU-gæld. Her vil du let kunne klikke dig frem til posten Udsæt og Beregn, hvorefter du får en masse muligheder for hvordan og hvorledes du ønsker at udsætte den. Du vil samtidig få et overblik over, hvad en eventuel ændring vil komme til at betyde for din tilbagebetaling.
Tag en snak med dine kreditorer
Det er slet ikke sikkert, at afbetalingen af gælden behøver at være ligeså slem, som den ser ud til. Alt, du behøver at gøre, er at tage kontakt til dine kreditorer, hvor der per telefon kan aftales, at du får reduceret renten og følgelig også din gæld. Man ser stadig eksempler på kreditorer og banker, som er velvillige til at hjælpe kunder, som tager kontakt og fortæller, at de har betalingsproblemer.
Pådrag dig ikke mere gæld!
Et typisk eksempel på nogle, som kæmper med meget gæld, er, at de optager nye lån eller bruger kreditkortet igen og igen for at dække de udgifter, der er i hverdagen. Selv om dette kan være en letkøbt løsning, så er det selvfølgelig en dårlig idé. For set i et større perspektiv, så vil du kæmpe endnu mere i fremtiden – og drømmen om at være gældfri vil være endnu længere væk.
Sælg noget for at betale gæld af
Måske er det ikke muligt for familien at have to biler længere, sådan at den ene bør sælges for at afbetale gæld? Eller er der eventuelt andre ting, som er «overflødige» og kan ofres til fordel for gælden? Det er en enkel måde at blive gælden kvit eller at få reduceret gælden på ved at sælge noget, man måske kan undvære, og der er nok mange danskere, som bør forsøge denne løsning.