Hvad er et realkreditlån? – Forbrugslån.net

Artikler

Hvad er et realkreditlån?

Står du over for at købe bolig? Det kan være en både stor og svær beslutning at finde den helt rette bolig, men når man endelig finder den, er man ikke i tvivl. Når først boligen er fundet, skal man i gang med at finde en måde, hvorpå boligen kan blive finansieret. Det kan føles helt uoverskueligt at skulle låne så mange penge, som et boligkøb kræver. Dog vil du uden tvivl blive utrolig glad, når papirerne er underskrevet, og du kan flytte ind i din nye bolig.
Når du skal låne penge til boligkøb, har du overordnet set to muligheder. Henholdsvis et banklån eller et realkreditlån. Denne artikel vil gøre dig lidt klogere på, hvad et realkreditlån er, og hvilke fordele der er ved et realkreditlån.

Hvordan fungerer et realkreditlån?

Et realkreditlån adskiller sig fra et banklån i måden hvorpå, realkreditinstituttet skaffer penge på. Realkreditinstituttet indgår nemlig en aftale med investorer, der er interesseret i at købe realkreditobligationer. Dette er en forholdsvis sikker investering, hvorfor der er forholdsvis mange investorer, der ønsker at investere i realkreditobligationer.
Når du så kommer til realkreditinstituttet og siger, at du gerne vil låne eksempelvis to millioner til dit nye boligkøb, så skal banken finde en investor, der gerne vil investere to millioner. Når investoren investerer to millioner, får han renten, som du betaler. Et realkreditlån kan derfor siges at være en kontrakt, som realkreditinstitutter laver mellem investorer og låneoptagere.

Hvad bestemmer renten på et realkreditlån?

Renten afhænger dog af udbud og efterspørgsel. Hvis der er mange investorer, der ønsker at investere i realkreditobligationer, vil dette være en fordel for dig som låneoptager, da renten således vil være lav. Er der derimod mange mennesker, der ønsker et realkreditlån, men knap så mange investorer, så vil renten for at låne penge være højere. Renten bestemmes derfor af udbud og efterspørgsel mellem investorer, der ønsker at investere i realkreditobligationer, og mennesker, der ønsker at optage et realkreditlån. Realkreditinstituttet kan således blot siges at være mellemleddet, der forbinder disse to og tilbyder rådgivning og sikrer, at alt er som det skal være. Da en investering i et realkreditinstitut ofte er en meget sikker investering, er der som regel mange investorer, der ønsker at investere i realkreditobligationer. Dette er yderst fordelagtigt for dig som låneoptager.

Sammenlign og find det rette realkreditlån

Har du fundet den rette bolig? Er du klar til at låne penge til dit boligkøb? Har du svært ved at gennemskue, hvordan du finder det rette realkreditlån? Først og fremmest bør du undersøge markedet for realkreditinstitutter. Vælg de mest interessante ud og undersøg deres hjemmesider for at læse nærmere om vilkår, krav og betingelser for optagelse af et realkreditlån. Først og fremmest bør du nemlig sikre dig, at realkreditinstituttet ønsker at låne dig penge. Hvorvidt dette er tilfældet, vil blive bedømt ud fra din økonomiske situation, din jobsituation i forhold til dine indtægter, din alder og lignende faktorer. For realkreditinstituttet handler det nemlig for så vidt om kun at låne penge ud til personer, der kan betale de lånte penge tilbage igen.
Når du har fundet et par realkreditinstitutter, du finder interessante, bør du ringe og aftale et møde med en af de ansatte i det pågældende realkreditinstitut. Du vil således kunne modtage rådgivning og få hjælp til at vurdere din økonomiske situation i forhold til at skulle foretage et boligkøb inden for den nærmeste fremtid. Ligeledes vil du kunne indhente forskellige tilbud og vurdere, hvilket tilbud der er billigst. Der kan dog også være andre faktorer end den lave rente, som kan være væsentlige for dig at bemærke, når du vælger realkreditinstitut. Tag derfor alle de faktorer, som du bliver præsenteret for, med i dine overvejelser.