Hvad er et kredittjek?

Et kredittjek betyder kort og godt, at økonomien kontrolleres. En sådan kontrol kan foretages af både privatpersoner og bedrifter. Kontrollen kan kun udføres i de tilfælde, hvor personen eller bedriften har søgt om et lån, kredit eller abonnementer, hvor man betaler for en vare eller en tjeneste per efterkrav (for eksempel telefonabonnement). Det kræves, at de selskaber, som har behov for at udføre kredittjek (som banker, teleselskab, osv.) har en gyldig grund til at foretage en kontrol, det vil sige, at du modtager en tjeneste, som indeholder et kreditelement. Som et eksempel kan banker foretage kredittjek, når du søger om lån, mens de ikke har anledning til at foretage denne kontrol, hvis du kun vil åbne en konto eller andet, som ikke indebærer et kreditelement.

Når du bliver kredittjekket, skal du modtage en genpart af oplysningen, som opgives om dig. I genpartsbrevet skal det også opgives, hvem som foretog kontrollen (for eksempel banken, du søgte om lån hos).

Dette er oplysningen som opgives

Selve oplysningen er offentlig tilgængelige, og bruges blandt andet af kreditoplysningsinstitutterne. Dette indbefatter din skatteligning, hvor din indtægt, skat, skatteklasse, beregning af din bruttoindtægt og eventuelle formue er registreret. Dersom du har næringsinteresser (ejerskab eller er bestyrelsesmedlem/erhverv), opgives også dette i et kredittjek. Ved dette sidste punkt advarer eksperterne mod at have erhverv i selskaber og foreninger, som skranter økonomisk, eller der har økonomiske forhold, som gør selskabet mindre kreditværdig. Dette indvirker nemlig på din egen kreditværdighed.

Oplysningen i et kredittjek indbefatter desuden din folkeregisteradresse, samt om du har inkassosager, som pågår, eller er registreret med betalings-anmærkninger. Det sidste er blevet et meget stort problem i Danmark, da stadig flere havner på bankernes liste over dårlige betalere. Betalings-anmærkninger er normalt ensbetydende med, at lån og kreditter ikke bevilges. Gældsordninger kan også blive inkluderet i en persons kreditoplysninger. Som med betalings-anmærkninger skal disse slettes, så snart gælden er opgjort.

Hvem kan foretage et kredittjek?

Som nævnt, må der ligge en saglig grund for at foretage en kredittjek, noget som igen vil sige, at der må være et kreditelement involveret. Det betyder, at det stort set er banker og teleselskaber, som har behov for at kreditvurdere en anden part. En arbejdsgiver har ikke ret til at tjekke hverken ansøgerens økonomi, eller ansattes. Undtaget er, hvis en ansat søger om lån i bedriften.

Du kan endda når som helst bede om en kredittjek af dig selv. Dette kan du gøre på hjemmesiderne til de fleste kreditoplysnings-institutter mod, at du betaler et gebyr for de skriftlige oplysninger, du modtager. Skal man søge om lån, kan dette være en god idé, sådan at man får tjekket, at oplysningerne er korrekte. For eksempel er det sådan, at betalingsanmærkningerne skal slettes umiddelbart efter, at gælden er opgjort, men her kan der forekomme sendrægtighed eller forglemmelser fra kreditors side (som også er ansvarlig for at give besked om slettelsen).

Kredittjek foregår automatisk

Før blev kredittjek foretaget manuelt af en eller anden sagsbehandler i bankerne. I dag sker dette automatisk, såfremt banken benytter sig af et kreditvurderingsselskab, som tilbyder denne tjeneste. For eksempel bruger Komplett Bank den automatiske løsning, som tilbydes af Bisnode.

Ansøger du om en forbrugskredit hos Komplett, er selve kreditvurderingen tilpasset akkurat dette formål. Resultatet af det automatisk tjek bestemmer, om du får kreditten bevilget, og også hvilken kreditramme du får (per i dag indtil kr. 400.000 uden sikkerhed). Komplett driver også en af landets største netbutikker, da eventuelle kreditkøb også fører til en tilsvarende tilpasning af det automatiske kredittjek.

Hvad betyder dette for kunderne?

For kunderne betyder dette, at alle ansøgninger, hvad enten det er om forbrugslån, kreditkort, forbrugskredit, afbetaling eller lignende, sker betydelig hurtigere. Dermed kan kreditterne også bevilges mere eller mindre umiddelbart, efter, at ansøgningen er leveret.

På minussiden betyder automatisk kreditvurdering også, at systemerne ikke altid opfanger vigtige ændringer, som er af nyere art. Enkelte sådanne faktorer kan bådespille ind på, om du får bevilget ansøgningen, størrelserne på kreditterne, og hvilke rentevilkår du får.

Derfor må du opdatere banken!

Hvis du for nylig har fået en lønforhøjelse, afbetalt gæld, fået hobbyindtægter, udlejeindtægter eller lignende, kan det godt ske, at dette ikke er registreret hos kreditoplysnings-institutterne. Som nævnt i afsnittet ovenfor, vil sådanne faktorer kunne føre til bedre rentevilkår, samt være tungen på vægtskålen, når banken vurderer, om de skal bevilge et lån eller en kredit.

Derfor bør du altid sørge for at have dokumentation klar til dette og lægge dette ved ansøgningen, eventuelt sende det til banken separat samtidig med, at du oplyser om ændringen i din personlige økonomi. Specielt er dette vigtigt for at få så lave renter som muligt på de låntyper, som rentevilkårene ud fra en individuel vurdering fastsættes efter (sådan som forbrugslån og brugskredit).

Du kan sikre dig mod kredittjek

Du kan bede om frivillig spærring, sådan at ingen får kredittjekket dig. Dette gøres ganske enkelt ved, at man henvender sig skriftligt til kreditvurderings-selskaberne. I dag er det Bisnode, Evry og Experian, som har godkendelse til at gøre dette i Danmark. Der må du indsende en kopi af din legitimation, samt fremvise underskrift. Du vil få en kode, som kan benyttes den dag, du vil ophæve spærringen.

Konsekvensen er, at du ganske sikkert ikke vil få bevilget hverken lån, kreditter eller telefonabonnement, men dette er også pointen for de fleste. Den mest almindelige årsag til, at nogen beder om at blive spærret for et kredittjek, er nemlig i de tilfælde, hvor personen er blevet udsat for ID-tyveri. Dermed kan ID-tyvene ikke få bevilget lån og kreditter i ofrets navn, fordi bankerne ikke kan foretage kredittjekket.